Viborg-skurk: Jeg sover nok ikke så godt i nat
Sebastian Andersen brændte et straffespark dybt inde i dommerens tillægstid, og det kostede sejren for Viborg.
Der var dramatik i slutminutterne, da Viborg fredag aften spillede 1-1 med FC Midtjylland på hjemmebane i Alka Superligaen.
Viborgenserne fik fodboldens største chance for at sikre sig de tre point i det 94. minut, da kampens dommer Anders Poulsen dømte straffespark til hjemmeholdet, efter en FC Midtjylland-spiller havde taget hånden til hjælp i feltet.
Det gav Sebastian Andersen alle muligheder for at blive den store helt, men kantspilleren missede forsøget fra straffesparkspletten, og så måtte Viborg nøjes med det ene point.
- Det var en forfærdelig følelse, da man kiggede op og så, at den ikke gik i mål. Det gav en rigtig dårlig fornemmelse i hele kroppen, siger Sebastian Andersen.
Han kan dog glæde sig over, at Viborg-fansene støttede ham efter kampen.
- Jeg blev kaldt ned til dem efter kampen, og så gav de mig et stort kram. Den her kamp betød rigtig meget for dem, så at de kunne se ud over det, det varmede mit hjerte, siger Sebastian Andersen.
Holdkammeraten Søren Reese ærgrede sig også over, at det ikke blev til tre point for Viborg.
- Det er en tom følelse at stå tilbage med, når vi brændte et straffespark i overtiden, men vi kan være stolte af vores præstation. Vi spillede lige op med de forsvarende danske mestre, og det viste, at vi er stemplet ind som et etableret superligahold, siger Søren Reese.
Selv om der altid er et hadsk forhold mellem FCM og Viborgs fangrupper, så er det ifølge Søren Reese ikke tilfældet på banen.
- Man kunne godt mærke, at man gav sig lidt ekstra, fordi der var så meget tryk på fra fansene. Men der blev på ingen måde spillet svinsk, så det er nok mest udenfor banen, at der ondt blod mellem klubberne.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie