Viktor Axelsen efter triumf: Det er en stor sejr for mig
Viktor Axelsen fejrer turneringssejren i Malaysia Masters. Foto: Scanpix/Manan Vatsyayana
Scanpix/Manan Vatsyayana
Badmintonspilleren Viktor Axelsen tog søndag årets første turneringssejr, da han vandt Malaysia Masters.
Verdensmester i badminton Viktor Axelsen vandt søndag morgen dansk tid badmintonturneringen Malaysia Masters.
Det skete med en finalesejr på 21-13, 21-23, 21-18 over japaneren Kenta Nishimoto.
Turneringen i Malaysia er ikke rangeret som en af de største turneringer i Badminton-regi, men Axelsen fortæller alligevel, at han er meget glad for sejren.
- Forholdene var meget svære at spille under, og tidligere har jeg også haft svært ved at spille under forhold, hvor der er så meget vind i hallen. Det er en stor sejr for mig, siger verdensetteren ifølge nyhedsbureauet AFP.
Da sejren var i hus, var det da også tydeligt at se, at danskeren var meget glad for sejren, der blev fejret ved at smide trøjen og smide den ud til publikum.
Triumfen i Kuala Lumpur er Axelsens første turneringssejr i 2018.
Der var endnu mere dansk triumf tidligere på morgenen, da den danske damedouble med Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen vandt finalen ved samme turnering.
Sejren til parret kom i hus med en sejr på 22-20, 21-18 over de topseedede kinesere, Chen Qingchen og Jia Yifan.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie