Vingegaard vinder prisen B.T. Guld for andet år i træk
Jonas Vingegaard vandt lørdag en stor pris, efter at han for andet år i træk vandt Tour de France. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det blev cykelrytteren Jonas Vingegaard, der vandt prisen B.T. Guld efter sommerens triumf i Tour de France.
Den danske Tour de France-triumfator Jonas Vingegaard vandt lørdag prisen B.T. Guld for andet år i træk. Vingegaard vandt prisen foran Viktor Axelsen.
B.T. Guld er atleternes egen pris, hvor 50 topatleter fra en række forskellige sportsgrene stemmer. Prisen gives for årets sportspræstation.
Jonas Vingegaard fik flest stemmer af kollegerne og vandt foran Viktor Axelsen og de danske håndboldherrer.
Det var den tidligere OL-guldvinder og svømmer Pernille Blume, der kom på scenen og afslørede Vingegaard som vinder af B.T. Guld.
Prisvinderen fra Glyngøre var ikke selv til stede ved gallashowet Sport 2023 i Herning. Men han sendte en videohilsen fra Paris til alle i Boxen i Herning.
- Tusind tak til alle jer, der har stemt. Jeg ved, hvor meget I andre også knokler. I fortjener alle sammen at blive hyldet, siger Vingegaard.
Vingegaard var først og fremmest i spil til prisen, fordi han i sommer vandt Tour de France for anden gang i træk.
Men faktisk har hans sæson været markant bedre end sidste år.
Ud over Tour de France har han også stået øverst på skamlen i Critérium du Dauphiné, Baskerlandet Rundt, O Gran Camiño og på to etaper i Vuelta a España, hvor han samlet blev nummer to.
Thyboen kæmpede til sidst blandt tre nominerede om prisen. De to øvrige var Viktor Axelsen og de danske håndboldherrer.
Vingegaard slog rivalen Tadej Pogacar i årets Tour, og sloveneren sendte danskeren en videohilsen.
- Tillykke med prisen. Bliv ved sådan, og vi ses snart i Tour de France til nogle store dueller, lyder det fra Pogacar.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie