Wenger vil have nye spillere til Arsenal
Inden sommerens transfervindue lukker 1. september, satser Arsenal-manager Arsène Wenger på, at han har fået to nye spillere til London-klubben.
Det siger franskmanden til klubbens hjemmeside, efter at Arsenal i løbet af sommeren blandt andre har sagt farvel til profiler som angriberen Robin van Persie (Manchester United) og midtbanespilleren Alex Song (FC Barcelona).
- Vi kigger selvfølgelig på at få tilknyttet en midtbanespiller til og måske en forsvarsspiller også, fordi vi stadig føler, at vi på visse positioner i forsvaret kommer lidt til kort, siger Wenger.
Arsenal åbnede i weekenden Premier League-sæsonen med et skuffende 0-0-resultat hjemme mod Sunderland.
I den kamp slog ingen af Wengers hidtidige sommerindkøb til. Angriberne Lukas Podolski og Olivier Giroud fejlede foran modstanderens mål, mens kantspilleren Santi Carzola heller ikke kunne hjælpe værterne til sejr.
Danske Nicklas Bendtner er fortsat i Arsenal, selvom angriberen er meldt på vej væk.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie