West Ham-manager forlader kamp på grund af coronasmitte
West Ham-manager David Moyes fik besked på, at han er smittet med coronavirus kort før, at West Ham skulle spille i Liga Cuppen. Foto: Kirsty Wigglesworth/Ritzau Scanpix
Kirsty Wigglesworth/Ritzau Scanpix
To West Ham-spillere og holdets manager måtte forlade Liga Cup-kamp, da de er blevet smittet med coronavirus.
West Hams optakt til Liga Cup-kampen tirsdag aften hjemme mod Hull tog en uventet drejning, da manager David Moyes pludselig måtte forlade stadion.
Det skete, da West Ham-manageren fik besked på, at han var smittet med coronavirus. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
David Moyes opholdt sig på London Stadium, som er West Hams hjemmebane, sammen med den øvrige trup i forberedelsen til kampen mod Hull, da beskeden kom via West Hams medicinske stab.
Også West Ham-spillerne Issa Diop og Josh Cullen fik besked på, at de er blevet smittet med coronavirus. Derfor forlod alle tre personer stadion og kampen.
- Manageren og begge spillere forlod øjeblikkeligt stadion og vendte tilbage til deres hjem, lyder det i en udtalelse fra klubben.
Ifølge West Ham vil alle tre nu følge protokollen for smittede i engelsk fodbold.
Kampen blev derefter skudt i gang, og det skete med assistenttræner Alan Irvine i spidsen for West Ham.
Optakten til opgøret virkede ikke til at ryste West Ham-truppen, og holdet vandt kampen 5-1 og avancerede dermed i pokalturneringen.
Nyheden om de smittede i West Ham-truppen kom, blot få timer efter at Tottenhams udekamp mod Leyton Orient blev aflyst, da flere af hjemmeholdets spillere er blevet smittet med coronavirus.
Det er stadig uvist, om den kamp helt bliver aflyst.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie