Wilbek: Møllgaard spillede fabelagtigt
Foto: Claus Fisker /Scanpix
Claus Fisker /Scanpix
De danske håndboldherrer blev udfordret i søndagens VM-kamp mod Rusland, som strittede godt imod, inden danskerne til sidst vandt 31-27.
Det var Danmarks anden sejr i gruppe B ud af to mulige, og efter kampen er landstræner Ulrik Wilbek en lettet herre. Og han er især imponeret af Henrik Møllgaard.
- Jeg vil godt have lov til at starte med at rose Henrik Møllgaard. Jeg synes, han spillede fuldstændig fabelagtigt i begge ender af banen
- Jeg vidste bare til sidst, da russerne gik frem og markerede to af vores spillere, at så skulle vi bare have Møllgaard ind og lave de afgørende ting. For ham kendte de ikke. Og det gjorde han så bare, siger Wilbek.
- Han er bare firmaets mand 100 procent i begge ender af banen, og så er han fantastisk i kontrafasen, mener landstræneren.
Danmark, som lørdag vandt over Qatar, førte med 14-13 ved pausen i opgøret mod Rusland. Og Wilbek er tilfreds med forsvaret
- Der er nogle ting, som fungerede i forsvaret i første halvleg specielt. Vores forsvar var ikke dårligt, det var mere vores angrebsspil, som var rigtigt dårligt i det sidste kvarter af første halvleg.
- Men det fik vi løst i anden halvleg ved at sætte Nikolaj Markussen ind, og han løste opgaven. Og Kasper Søndergaard spillede også en rigtig god kamp, siger Wilbek.
Tirsdag skal danskerne i aktion igen. Det er mod upåagtede Chile.
- Jeg vil godt sige, at vi vinder over Chile, lover Wilbek.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie