Wozniacki banker sin venindes lillesøster
Foto: Sergei Ilnitsky /Scanpix
Sergei Ilnitsky /Scanpix
Caroline Wozniacki fik en glimrende start på WTA-turneringen i Moskva, hvor hun onsdag aften var i aktion for første gang.
Danskeren vandt sin kamp 6-1, 6-3 mod Urszula Radwanska, som er lillesøster til veninden Agnieszka Radwanska. Det er Wozniackis tredje sejr over den 21-årige polak, som hun også besejrede ved turneringen i Farum tidligere på året.
Dermed er Wozniacki klar til tredje runde af WTA-turneringen i Moskva, efter hun havde siddet over i første runde.
Urszula Radwanska er stormet frem på ranglisten det seneste år, efter hun tidligere har været plaget af skader. Skaderne sendte hende helt ud af top-100 - tæt på nummer 200. Nu ligger hun nummer 30 i verden.
Polakken blev dog hurtigt ramt på selvtilliden mod den tidligere danske verdensetter, som brød det ene efter det andet af Radwanskas servepartier.
Danskeren spillede med overskud og godt overblik, og hun havde blot et problem af slås med.
Forhånden drillede hende, og den kostede hende et par point undervejs.
Caroline Wozniacki møder slovakken Dominika Cibulkova i tredje runde. I deres indbyrdes opgør har danskeren otte sejre, mens slovakken har tre.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie