Caroline Wozniacki spillede sin mest svingede kamp hidtil ved WTA-turnering i Eastbourne, men er alligevel klar til finalen efter sejr i tre sæt over canadier.
Hun var i strid modvind i første sæt, men formåede alligevel at spille sig i finalen ved WTA-turnering i Eastbourne efter sejr over canadieren Aleksandra Wozniak i tre sæt. Danskeren havde store problemer i opgørets første sæt, som hun tabte 3-6, men med hårdt arbejde fik Wozniacki arbejdet sig tilbage i opgøret.
Caroline Wozniacki fik tilpasset sit spil bedre til den drilske vind i Eastbourne og vandt de to næste sæt med cifrene 6-4 og 6-4.
- Det var rigtig svært, men jeg tror, at vi begge kæmpede lidt med det. Jeg er bare glad for, at jeg er klar til finalen, sagde danskeren efter sin sejr.
Dermed er Caroline Wozniacki klar til at gå efter sin femte WTA-titel, når hun lørdag møder franske Virginie Razzano i finalen. Wozniacki har mødt Razzano to gange, og den 18-årige dansker har vundet begge opgør.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde