Wozniacki uddeler æg igen og stormer videre i Madrid
Wozniacki uddeler æg igen og stormer videre i Madrid Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Caroline Wozniacki er videre til tredje runde af Madrid Open efter sejr over Christina McHale i to sæt.
Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki er kommet godt fra start i sæsonens hidtil største turnering på grus, Madrid Open.
24-årige Wozniacki slog mandag eftermiddag verdens nummer 64 - Christina McHale - med cifrene 7-5 og 6-0 i anden runde af turneringen.
I begyndelsen af første sæt kæmpede Caroline Wozniacki med at holde sin egen serv, og McHale var dygtig til at straffe danskerens fejl.
De to fulgtes til stillingen 5-5, indtil danskeren satte trumf på og trak fra i første sæt, der endte 7-5.
Andet sæt var en anden historie, hvor klasseforskellen mellem de to var åbenlys.
Med en række flotte slag og vigtige serveesser skulle danskerne kun bruge ganske kort tid for at afgøre kampen. Andet sæt endte 6-0 til Wozniacki.
Det var Wozniacki og McHales femte indbyrdes opgør, og med mandagens sejr bragte Wozniacki foran 3-2 i det regnskab.
Caroline Wozniacki, der ligger nummer fem på verdensranglisten, slog i første runde australieren Jarmila Gajdosova, der rangerer som nummer 49 i verden.
Sejrscifrene lød 6-3, 6-0. Det var ottende gang i lige så mange indbyrdes møder, at danskeren slog Gajdosova.
I tredje runde møder Wozniacki polakken Agnieszka Radwanska.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie