Matchvinder blev midtbanespilleren Yaya Touré, der scorede begge gæsternes mål, som begge blev sat ind i anden halvleg.
20 minutter før tid spillede han bande med Sergio Agüero og fyrede kanonen af uden chance for Newcastle-keeper Tim Krul.
Senere misbrugte ivorianeren en friløber på det skammeligste, da han snublede over sine egne ben, men han gjorde skaden god igen i det 90. minut, da han slog sejren fast med et fikst lille chip hen over Krul.
Det var første gang i 2012, at det lykkedes for et udehold at besejre Newcastle på St. James Park, der takket være et navnesponsorat nu hedder Sports Direct Arena.
Og det var ikke fordi hjemmeholdet, der spillede for en Champions League-plads, tog let på det.
Den målfarlige frontduo Papiss Cisse og Demba Ba var hele tiden farlig for Newcastle, og City-målmand Joe Hart måtte ud i et par pragtredninger for at sikre, at sejren ikke kom i fare.
Manchester City har nu 86 point og mangler blot en enkelt kamp, næste weekends hjemmekamp mod Queens Park Rangers.
Manchester United har blot 83 point og en dårligere målscore end City. Holdet møder senere søndag Swansea på hjemmebane, hvorefter turen går til Sunderland i sæsonens sidste kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie