Miami til særpris

Turisterne strømmer til Miami Beach (billedet) og det øvrige Florida.

Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.

Offentliggjort Sidst opdateret

Miamis turistråd har samlet en række events under overskriften Miami Temptations - et koncept, der gør det muligt at udforske byen til nedsat pris.

I løbet af hele 2019 byder programmet på blandt andet kunst- og kulturfokus i januar, sundheds- og wellnessoplevelser i februar og marts samt særpriser på forlystelser og museer i april og maj.

Resten af året følger spa-rabatter i juli og august, særpriser på restauranter i august og september og endelig "fokus på underholdningstilbud", for eksempel til biografer og bryggerier, i oktober og november.