100.000 evakueret efter oversvømmelser i Kasakhstan
Oversvømmet område i byen Orenburg ved Ural i Rusland. Byen er et af de hårdest ramte områder i Rusland. Orenburg ligger små 100 kilometer nord for grænsen til Kasakhstan. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Floder flyder over deres bredder i Rusland og Kasakhstan ved de værste oversvømmelser i næsten et århundrede.
Oversvømmelserne er for alvor ved at tage til i Rusland og Kasakhstan, hvor det fredag morgen står klart, at floden Ural har oversteget sine bredder med 11 meter flere steder.
Smeltevand fra Uralbjergene har ikke blot ført til oversvømmelser langs floden Ural, men også i store områder i det vestlige Sibirien og i områder i Kasakhstan ved floderne Ural og Tobol.
Kasakhstans kriseministerium meddeler, at næsten 100.000 mennesker er blevet evakueret på grund af oversvømmelser i landet.
I Rusland overstiger flere floder deres bredder i alvorlig grad.
I byen Orenburg ved Ural er hundredvis af huse oversvømmet i løbet af natten til fredag, siger viceborgmester Aleksej Kudinov. Byen har omkring 550.000 indbyggere.
De store vandmængder har resulteret i de værste oversvømmelser i næsten et århundrede.
Vandstanden ventes i løbet af fredagen at nå sit højeste punkt.
Orenburg ligger omkring 1200 kilometer sydøst for Moskva og små 100 kilometer nord for grænsen til Kasakhstan.
Kaminskoje er en landsby ved floden Tobol, som også går gennem den regionale hovedby Kurgan, der har 300.000 indbyggere. Byen risikerer at blive omfattet af oversvømmelserne inden for få døgn.
- Vi kan håbe på, at oversvømmelserne bliver spredt ud over så store områder, at jorden kan nå at absorbere en stor del af vandet, siger den regionale guvernør i Kurgan, Vadim Sjumkov.
Han siger, at myndighederne er i færd med at forstærke en dæmning i området.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie