12 europæiske gidsler befriet af militæret i Cameroun
12 turister, der blev taget som gidsler i Cameroun i det vestlige Afrika, er i denne uge blevet befriet af militæret. Turisterne fra Italien og Schweiz blev taget til fange fa engelsktalende separatister. Foto: Reuters/Reuters Tv
Reuters/Reuters Tv
Gruppe på syv schweizere og fem italienere blev befriet i landets sydvestlige region, oplyser regeringen.
Regeringen i Cameroun i Afrika, meddeler onsdag, at 12 europæiske turister, der blev taget som gidsler af engelsktalende separatister, er blevet befriet ved en militæraktion.
- Gruppen på syv schweizere og fem italienere blev taget som gidsler af en bande bevæbnede terrorister i den sydvestlige region, inden de blev befriet af militæret mandag, hedder det i en pressemeddelelse fra kommunikationsministeriet.
I en separat udvikling blev seks kommunale rådgivere også befriet ved en operation, hvor dusinvis af oprørere blev neutraliseret, og hvor store mængder af våben, ammunition og narkotika blev beslaglagt.
Cameroons regering kæmper mod oprørsgrupper, der vil løsrive to regioner og oprette en ny stat. I de to områder er indbyggerne overvejende engelsktalende. I den øvrige del af landet er langt størstedelen af indbyggerne fransktalende.
De engelsktalende udgør omkring en femtedel af landets indbyggere.
- Turisterne, som er med i en organisation ved navn Den Afrikanske Eventyrgruppe, blev taget som gidsler i området Moungo-Ndor, da de var på vej ud for at se turistmålet Twin Lakes, oplyser ministeriet.
Myndighederne i Cameroun har ikke oplyst, hvor længe gidslerne har været tilbageholdt.
I de seneste uger har uroligheder bredt sig i landet med en række angreb mod sikkerhedsstyrker og civile. Under uroen er omkring 33.000 mennesker flygtet til nabolandet Nigeria.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie