En selvmordsterrorist har sprængt sig selv i luften nær en konvoj af udenlandske militærkøretøjer i Kabul.
Attentatet i den afghanske hovedstad har kostet 13 soldater livet, siger en talsmand for Isaf-styrken, der ledes af Nato.
Der er tale om det mest dødbringende angreb imod udenlandske soldater i Kabul i mange år. Talsmænd siger, at terroristen sprængte en bil ved siden af konvojen.
Taliban har taget skylden for attentatet. En talsmand siger ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at der blev brugt 700 kilo sprængstof til attentatet.
Han tilføjer, at det var rettet imod amerikanske militærinstruktører.
Tidligere lørdag sagde en kilde, at de fleste ofre er amerikanere.
- De angreb en amerikansk Nato-bus. Der er 10 eller 11, de fleste amerikanere, sagde den vestlige kilde om antallet af ofre.
Også tre civile og en afghansk politimand blev dræbt i eksplosionen.
En talsmand for indenrigsministeriet bekræftede tidligere, at mindst fire mennesker er dræbt ved attentatet, nemlig de tre civile og politimanden.
To af de dræbte civile var ifølge dpa skolebørn.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie