17-årig anholdt på skole i Flensborg efter trusler om angreb
En 17-årig dreng truede på chat om at slå personer på skole ihjel. Han blev anholdt med flere knive på sig.
Tysk politi kan muligvis have afværget et angreb på en skole i Flensborg.
I hvert fald anholdt politiet onsdag morgen en 17-årig dreng væbnet med knive på en af byens skoler. Det skete, efter at han tirsdag angiveligt havde truet med at slå flere personer ihjel på skolen onsdag.
Det skriver JydskeVestkysten.
Politiet havde fået oplysninger om, at drengen på et chatforum tirsdag fremsatte trusler om et angreb på Eckener Schule i det sydvestlige Flensborg.
Politiet mødte derfor talstærkt op på skolen i byen nær den danske grænse.
Da politiet fik fat i ham, havde han flere knive på sig.
Efter et forhør blev mistanken til drengen styrket, og han blev anholdt, skriver JydskeVestkysten og den tyske avis Bild.
Politiet i Schleswig-Holstein bekræfter anholdelsen på Twitter.
- Politiet i Flensborg gennemførte efter en henvisning til en chatsamtale adgangskontrol på en skole, og en 17-årig er foreløbigt blevet anholdt.
- På chatten meddelte en person, at personen ville dræbe flere mennesker på skolen, skriver politiet på Twitter.
Det fremgår ikke umiddelbart, om drengen er elev på skolen.
Skolen fortsatte med undervisningstimer umiddelbart efter anholdelsen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie