24 dræbt i trafikulykke i Haiti: Lastvogn kørte i slugt
Chaufføren mistede kontrollen med lastvogn fyldt med passagerer, mener myndighederne.
24 mennesker er omkommet og 37 personer kvæstet i en trafikulykke i Haiti sent tirsdag.
De mange ofre var passagerer på en lastvogn, der var undervejs fra hovedstaden Port-au-Prince til byen Jeremie, da ulykken skete, oplyser myndighederne.
Chaufføren mistede tilsyneladende kontrol med lastvognen, der endte i bunden af en slugt.
Alvorlige trafikulykker er hyppige i Haiti, hvor vejnettet, som meget af den øvrige infrastruktur, er dårligt og misligholdt. I maj blev 17 passagerer på en lastvogn dræbt, da et køretøj væltede under en overhaling.
Lastvogne anvendes ofte som busser i den fattige østat.
Haitis premierminister, Laurent Lamothe, siger i en udtalelse, at årsagen til ulykken nu vil blive undersøgt.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie