28.000 år gammel huleløve dukket frem fra russisk permafrost
Løveungen Sparta er det bedst bevarede istidsdyr. Den levede for 28.000 år siden. Foto: Stringer/Reuters
Stringer/Reuters
Alle huleløvens organer er intakte, selv om den levede for 28.000 år siden.
I 2018 blev en huleløve fundet af nogle videnskabsfolk, der søgte rester efter mammutter i Rusland. Forskere har siden nærstuderet løveungen, og nu, cirka tre år senere, kan forskerne fortælle om et forbløffende fund.
Det skriver CNN.
Huleløven, der levede for 28.000 år siden, er det bedst bevarede istidsdyr, som man nogensinde har fundet, lyder det fra Love Dalén, der er professor i evolutionær genetik ved Centre for Paleogenetics på universitetet i den svenske hovedstad Stockholm.
- Sparta er nok det bedst bevarede istidsdyr, der nogensinde er blevet fundet, og løveungen er mere eller mindre ubeskadiget, bortset fra pelsen, der er lidt medtaget, siger Dalén til CNN.
Huden, organerne og tænderne er alle intakte hos dyret, selv om det levede for flere tusinde år siden, og der kan endda stadig være spor af modermælk i løvens krop.
Huleløven blev fundet ved Semyuelyakh-floden i Ruslands østlige Yakutia-region.
En anden løveunge, Boris, blev fundet blot 15 meter fra Sparta året efter. Forskerne troede i begyndelsen, at de to huleløver var i familie, men nærmere undersøgelser viste, at Boris var meget ældre. Han levede for 43.448 år siden.
Begge løveunger var kun en eller to måneder gamle, da de døde. Dødsårsagen kendes ikke, men forskergruppen, der omfatter russiske og japanske forskere, siger, at der ikke er nogen tegn på, at de blev dræbt af rovdyr.
Under den sidste istid i Sibirien levede mammutter, bjørne, næsehorn og andre vilde dyr.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie