Aktivist frygter tomme løfter: Pakistan er katastrofefilmens trailer

- Vågn op. Der foregår en katastrofe udenfor, sagde Perviz Alis mor til ham, da hun ruskede ham ud af den tunge nattesøvn.

Da store oversvømmelser ramte Pakistan i juli 2010, måtte den dengang syvårige Perviz og hans familie flygte for at undslippe de vandmasser, der tårnede sig op i den lille pakistanske landsby, hvor familien boede.

Det lykkedes dem at undslippe syndfloden, men veje, broer og anden infrastruktur skyllede bort, og det endte med at tage livet af Perviz Alis mor.

Hun led af en hjerte-kar-sygdom, og ødelagte veje gjorde det umuligt at skaffe hende livsvigtig medicin.

Da han første gang oplevede oversvømmelserne i 2010, var Perviz Ali for ung til at forstå, hvad der havde taget hans mor fra ham. Det er han ikke længere.

Tragedien fra hans barndom sidder fortsat i ham, og siden 2017 har han været klimaaktivist. I dag er han som 19-årig landekoordinator for klimaorganisationen Fridays for Future i Pakistan.

Oversvømmelser ramte igen Pakistan i sommer og satte omkring en tredjedel af landet under vand. Under FN-klimatopmødet COP27 i november var klimakatastrofen på alles læber.

Jublen var stor blandt de unge pakistanske klimaaktivister, der var til stede under COP'en, heriblandt Perviz Ali, da FN-landene blev enige om at etablere en fond til dækning af udgifterne til de tab og skader, der er indtruffet på grund af klimakatastrofer.

I december står dele af Pakistan fortsat under vand efter sommerens oversvømmelser, og de pakistanske klimaaktivister er utilfredse og urolige over, at strukturen for fonden har lange udsigter.

- Udsigten til fonden glæder mig. Men jeg er meget bekymret for, hvordan fonden rent faktisk ender med at blive indrettet, siger Perviz Ali.

Han påpeger, at mange spørgsmål omkring fonden for tab og skader fortsat er uafklarede.

For eksempel er det hverken afklaret, hvordan de mest CO2-udledende lande skal bidrage økonomisk til fonden, hvordan midlerne skal uddeles, eller hvad der skal til, før et land kan modtage penge fra fonden.

- Politikerne burde have svar på de her spørgsmål, før de satte sig ved forhandlingsbordet. Det havde de ikke, for fonden er lige nu bare et udkast, der blev smidt på bordet i sidste øjeblik, siger den unge klimaaktivist.

- Løfterne bliver givet, men det kan ende med bare at blive en diskussion og intet andet end det. Jeg kan forestille mig, at fonden måske først kommer på plads ved COP30. Til den tid vil der ikke være livstegn tilbage i min landsby.

En anden væsentlig detalje omkring fonden for tab og skader bekymrer også den 19-årige klimaaktivist.

- Det er enormt skuffende, at fonden ser ud til at blive frivillig. Alle lande og virksomheder, der har været med til at forårsage klimaforandringerne, bør kunne holdes ansvarlige for konsekvenserne af deres CO2-udledning, siger han.

Perviz Ali finder det også vigtigt, at midlerne fra fonden bruges på genopbygning og modstandsdygtighed over for fremtidige naturkatastrofer.

Hvis midlerne gives direkte til landets politikere, ser han en stor risiko for, at pengene bliver brugt på andre ting.

Den unge klimaaktivist minder også om Paris-aftalen, der blev indgået på COP15 for snart syv år siden.

- Det virker slet ikke, som om der bliver arbejdet seriøst for at holde temperaturstigningen under 1,5 grader. Hvis politikerne for alvor er bekymrede for 1,5-målsætningen, skal der skrides ind med voldsom hast. Ellers står hele menneskeheden over for en krise.

- Oversvømmelserne i Pakistan er bare katastrofefilmens trailer. I morgen kan det være jeres land, katastrofen rammer, siger han.

/ritzau/