Aktivister i Hongkong indleder aktion i lufthavn
Hundredvis af aktivister i Hongkong har indledt en særlig sit-in aktion i storbyens lufthavn. Demonstranterne håber at vinde mere international støtte i deres kamp for demokrati. Foto: Thomas Peter/Reuters
Thomas Peter/Reuters
Demonstranter har planlagt en række nye protestmarcher og aktioner - blandt andet i i Hongkongs lufthavn.
Hundredvis af aktivister i Hongkong - nogle af dem med masker og hjelme - har fredag indledt en særlig sit-in aktion i storbyens lufthavn.
Aktionen går ud på, at demonstranterne opholder sig i lufthavnen, men de ønsker ifølge eget udsagn ingen konfrontation med myndighederne, ligesom de heller ikke vil påvirke lufthavnens drift.
De vil efter eget udsagn blot gennemføre en stille manifestation. Det sker i håb om at vinde mere international støtte i deres kamp for demokrati.
- Ingen optøjer - kun tyranni, råbte demonstranter, da de indledte en tredages aktion i lufthavnen. Aktionen er en fortsættelse af deres proteser, som i to måneder har rystet det internationale finanscenter.
Aktivisterne, hvoraf nogle var klædt i bevægelsens sorte klæder - indledte deres sit-in aktion i lufthavnens ankomsthal, hvor de også opstillede plakater og transparenter, der fordømmer politiets brutalitet.
- Befri Hongkong fra tyranni og politibrutalitet, hed det på en plakat.
- Spørg os om Hongkong, hed det på en anden af plakaterne, hvis slogans var skrevet på en række forskellige sprog.
- Vi ønsker, at folk skal vide, hvad der foregår i Hongkong, siger en demonstrant, der kun ønsker at oplyse sit efternavn, Choi.
Den kinesiske topembedsmand, Zhang Xiaoming, der tager sig af anliggender i Hongkong, kalder den aktuelle krise i Hongkong for den største siden overdragelsen fra Storbritannien i 1997.
Udtalelsen blev fremsat under et møde i den kinesiske by Shenzhen for medlemmer af Den Nationale Folkekongres i Kina og det rådgivende organ i landet (CPPCC). Krisen i Hongkong blev diskuteret onsdag.
Demonstranterne har planlagt en række protestmarcher og protester forskellige steder i Hongkong i weekenden for at opretholde presset på myndigheder.
Hongkongs luftfartsmyndigheder siger, at lufthavnen vil være i normal drift trods protesterne.
Demonstrationerne begyndte, da borgerne i Hongkong protesterede over et nyt lovforslag, der ville gøre det muligt at udlevere borgere fra Hongkong til retsforfølgelse i Kina.
Hongkongs regeringsleder, Carrie Lam, har erklæret lovforslaget for skrottet. Men demonstranterne er utilfredse med, at hun ikke formelt har trukket det tilbage. Mange kræver også, at Lam træder tilbage.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie