Amerikansk F-16 styrtet i Tyskland - pilot skød sig ud
Pilot brugte katapultsædet og kom ud af F-16 fly, inden det styrtede til jorden. Han slap med mindre skader.
Et F-16 fly tilhørende det amerikanske luftvåben er styrtet ned nær byen Trier i det sydvestlige Tyskland.
Det oplyser en talsmand for det tyske luftvåben til nyhedsbureauet Reuters.
Piloten er sluppet fra ulykken med mindre kvæstelser, hedder det i en meddelelse fra luftbasen Spangdahlem, som flyet kom fra.
- Piloten kom sikkert ud og er fundet med mindre kvæstelser, lyder det.
Han er nu indlagt på hospitalet.
Kort forinden rapporterede radiostationen SWR, at piloten havde formået at skyde sig ud af flyet ved hjælp af katapultsædet.
Flyet styrtede ned i en skov uden for Trier, oplyser borgmesteren i byen Zemmer til det tyske nyhedsbureau dpa.
Politiet i byen har afspærret det område, hvor flyet er styrtet ned.
Der er ikke umiddelbart meldinger om tilskadekomne eller materiel skade i det område, hvor ulykken skete.
Officerer fra Spangdahlem-basen er nu ved at undersøge, hvad der fik flyet til at styrte under en almindelig øvelsesflyvning.
USA har en række militærbaser i Tyskland. Flere af dem ligger i den region af Tyskland, hvor F-16 flyet er styrtet ned.
Der er omkring 4000 amerikanske soldater og 24 F-16 fly tilknyttet Spangdahlem-basen.
Styrtet kommer fire måneder efter, at to tyske militærfly kolliderede i luften over det nordøstlige Tyskland. Her blev den ene af de to piloter dræbt.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie