Amerikansk kvinde slippes fri efter livstidsdom som 16-årig
Den i dag 30-årige Cyntoia Brown blev i 2006 idømt fængsel på livstid. Hun siger selv, at hun var offer for sexhandel og frygtede for sit liv. Foto: Lacy Atkins/Ritzau Scanpix
Lacy Atkins/Ritzau Scanpix
En dommer har besluttet at prøveløslade drabsdømte Cyntoia Brown, der har fået støtte fra flere kendisser.
Den 30-årige amerikanske kvinde Cyntoia Brown, der har en livstidsdom for drab, får lov til at blive prøveløsladt til august.
Det har guvernøren i Tennessee, Bill Haslam, besluttet mandag.
Cyntoia Brown blev som 16-årig idømt livstid i fængsel for at dræbe 43-årige Johnny Allen i 2004 ved at skyde ham i baghovedet.
Ifølge CNN havde manden købt Brown for at have sex med hende.
Browns advokater siger, at hun var offer for sexhandel, og at hun frygtede for sit liv. De mener i øvrigt, at hendes svage mentale tilstand ikke burde have tilladt, at hun blev dømt for drabet.
Flere kendte personer har opfordret Tennessees guvernør til at vise nåde over for Brown. Heriblandt Rihanna og Kim Kardashian West.
Og mandag var det netop, hvad guvernør Bill Haslam besluttede sig for.
- Cyntoia Brown begik - og har selv tilstået - en forfærdelig forbrydelse som 16-årig. Alligevel er det for barskt at idømme et ungt menneske en livstidsdom, som kræver, at hun sidder fængslet i mindst 51 år, før hun kan komme i betragtning til prøveløsladelse, siger guvernøren i en udtalelse.
Cyntoia Brown stod til at sidde fængslet som minimum indtil 2055.
I en udtalelse, som avisen The Tennessean bringer, takker Brown de personer, der har støttet hende.
Hun skriver, at hun vil "gøre alt for at retfærdiggøre tilliden til hende".
Siden Brown blev dømt i 2006, er retningslinjerne for at dømme mindreårige blevet ændret i Tennessee, skriver CNN.
- Hvis Cyntoia Brown skulle dømmes i dag, ville hun ifølge juridiske eksperter ikke være blevet dømt på samme måde, siger nyhedsværten Stacy Case, der har beskæftiget sig med historier om sexhandel i staten.
Cyntoia Brown bliver prøveløsladt 7. august.
Hun vil i ti år frem være under overvågning for at sørge for, at hun ikke bryder nogen lov. Hun skal også have et fast job og deltage i møder.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie