Angreb mod svensk politi kan skyldes hård kurs mod kriminelle
En betjent holder vagt ved gerningsstedet for onsdagens eksplosion på en politistation i Rosengård. Angrebet er det tredje, som er rettet mod politiet i området på blot nogle måneder. Foto: Scanpix/50090 Johan Nilsson/tt
Scanpix/50090 Johan Nilsson/tt
Kriminelle i Sverige har det svært, og det er en af grundene til, at politiet bliver angrebet, siger forsker.
Det er blevet hårdere at være kriminel i Sverige, og det kan være med til at udløse angrebene på det svenske politi.
Det siger Daniel Vesterhav, enhedschef på det nationale svenske kriminalpræventive råd, Brottsförebyggande rådet (Brå).
På det seneste har det svenske politi øget tilstedeværelsen i udsatte områder. Der er på samme måde blevet slået hårdere ned på stofsalg på gaden.
Det betyder, at politiet forstyrrer de kriminelle mere end før, siger Daniel Vesterhav.
- Når politiet reagerer hårdt mod de kriminelle, kan den samme logik opstå den anden vej. Kriminelle føler, at de skal gøre sig bemærket imod politiet.
Onsdagens eksplosion på en politistation i Rosengård i Malmø er det tredje angreb, som er rettet mod politiet i området på blot nogle måneder.
Den svenske forsker mener også, at angrebene kan skyldes, at de kriminelle vil sætte sig i respekt over for hinanden.
- Vi taler normalt om fordelen ved at have en høj "skræmmekapital". Det betyder, at hvis folk er bange for dig, og ved at du er i stand til at udøve alvorlig vold, så vil du blive ladt i fred af andre kriminelle, siger han til det svenske nyhedsbureau TT.
Derfor kan unge personer, som ønsker at positionere sig i det kriminelle miljø i Sverige, se en fordel i at udføre den slags angreb mod politiet.
- Angrebene er ikke bare et forsøg på at vise sig over for politiet, men også et signal til andre kriminelle. Selv inden for deres eget netværk kan det være en måde at vise, hvad man kan gøre, siger Daniel Vesterhav.
Den svenske Brå-forsker peger på, at angrebene normalt ikke virker som nøje planlagte handlinger. Desuden udføres de fleste angreb af enkeltpersoner.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie