Avisledere: Flygtningekrise var begyndelsen på Merkels exit
Den tyske forbundskansler talte mandag på et pressemøde i CDU's hovedkvarter - en dag efter delstatsvalget i Hessen. Her annoncerede kansleren, at hun ikke genopstiller ved næste valg. Foto: Markus Heine/Ritzau Scanpix
Markus Heine/Ritzau Scanpix
Det blev skæbnesvangert for Angela Merkel, da hun valgte at åbne grænserne for migranter, mener avisledere.
Lederskribenter på flere af landets største aviser analyserer tirsdag den tyske kansler Angela Merkels opsigtsvækkende melding om, at hun ikke genopstiller som CDU-leder og kansler.
Meldingen kom mandag efter en række skuffende delstatsvalg - senest i Hessen, hvor hendes parti søndag led et stort nederlag.
Det er dog mere end tre år siden, at Angela Merkels største beslutning som kansler formentlig også blev begyndelsen på slutningen for hendes politiske virke.
Det skriver Jyllands-Posten i sin leder under overskriften "det lange farvel".
- Den blev truffet i 2015, hvor hun bestemte, at grænserne ikke skulle lukkes for henved en million asylansøgere, der var strandet i eller omkring Ungarn, lyder det i lederen.
Mens mange tyskere støttede op om kanslerens humanitære gestus, vendte en voksende del af befolkningen sig imod afgørelsen. Det gav luft til det indvandringskritiske AfD og gjorde stor skade på blandt andet CDU, tilføjer Jyllands-Postens lederskribent.
Berlingskes leder i tirsdagsavisen omhandler også Merkels kommende afsked. Og ligesom Jyllands-Posten hæfter Berlingske sig ved flygtningekrisen, der blev dyr for kansleren.
- I dag står det klart, at flygtningekrisen er blevet Merkels akilleshæl, lyder det blandt andet i lederen.
- For hendes aktuelle svækkelse kan føres tilbage til den kritiske beslutning om at åbne grænserne for flygtninge og migranter i efteråret 2015, tilføjes det.
Politiken mener, at Merkel trækker sig på det rigtige tidspunkt. Hun er ifølge avisen kørt fast på et sårbart tidspunkt for Europa.
- Derfor har Europa brug for, at Tyskland finder en ny leder, der kan genoplive den europæiske dynamik, sætte sig ud over alskens mit-land-først-dagsordener og tænke lige dele europæisk og tysk, lyder det i lederen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie