Baby født med alkoholpromille i blodet på 4,5

En baby i Polen er i overhængende fare for dø, efter at den er født med en alkoholpromille på 4,5 i blodet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det oplyser politiet.

Den 24-årige berusede og højgravide mor kollapsede, da hun var på indkøb i en spiritusforretning i byen Lodz, og hun blev omgående sendt på hospitalet.

Her blev barnet født to uger før tiden.

Morens alkoholpromille i blodet var 2,6, da barnet blev født ved kejsersnit.

Morens liv var ifølge lægerne i fare ved fødslen, og det nyfødte barn svæver stadig mellem liv og død, oplyser en talskvinde for politiet.

Til sammenligning er den polske alkoholgrænse ved bilkørsel 0,02 promille.

/ritzau/dpa