Barer i Californien lukker efter ny stigning af coronatilfælde
Barer såsom Tony's On The Pier på Redondo Beach i Los Angeles må lukke igen efter stigning i antallet af coronatilfælde. Foto: Patrick T. Fallon/Reuters
Patrick T. Fallon/Reuters
Stigende tilfælde med coronavirus i USA har ført til flere opfordringer om strengere coronaregler.
Barer i flere områder af delstaten Californien, USA, bliver beordret lukket for at undgå smitte med coronavirus.
Det melder Californiens guvernør, Gavin Newsom, på Twitter.
- På grund af den stigende spredning af Covid-19 beordrer Californien barer til at lukke i Fresno, Imperial, Kern, Kings, Los Angeles, San Joaquin og Tulare, skriver Newsom.
Cirka 13,5 millioner borgere bor i de berørte områder i delstaten.
Delstaterne Texas og Florida har også udstedt ordrer om, at barer skal stoppe med at servere alkohol.
Californiske barer fik tilladelse til at genåbne fra 12. juni, men den endelige beslutning var op til de lokale myndigheder.
Barer i Los Angeles, den næststørste by i USA, har været åbne siden 19. juni.
De hårdest ramte amerikanske delstater er i øjeblikket i syd og vest, hvor mange delstatsledere presser på for genåbning af økonomien.
Den seneste stigning i USA, der har bragt antallet af smittetilfælde op på mere end 2,5 millioner og antallet af coronarelaterede dødsfald over 125.000, har ført til en stigning i opfordringer om strengere regler og håndhævelser af begrænsninger.
- Dette er en meget, meget alvorlig situation, og det er nu, vi skal handle, hvis vi vil have det her under kontrol, siger USA's sundhedsminister, Alex Azar, til CNN søndag.
Tre nordøstlige stater, der har gjort fremskridt med at inddæmme pandemien - New York, New Jersey og Connecticut - har opfordret besøgende fra amerikanske hotspots som Texas, Florida og Alabama til at gå i karantæne efter indrejse.
Præsident Donald Trump har presset kraftigt på for, at den amerikanske økonomi skal genåbne trods stigningen i antallet af smittetilfælde.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie