Italien har afvist et tilbud om finansiel hjælp fra Den Internationale Valutafond, IMF.
-Det er ikke nødvendigt, siger den italienske premierminister, Silvio Berlusconi.
Berlusconi tilføjer, at han ikke har nogen planer om at træde tilbage, og at han ikke tror på et sammenbrud i sin regering.
Den italienske leder gik tidligere ind på at tillade IMF at overvåge de økonomiske reformer i Rom, som er blevet gennemført så langsomt og utilstrækkeligt hidtil, at det har svækket tilliden til den italienske økonomi på de finansielle markeder.
På en pressekonference ved G20-topmødet i Frankrig siger Berlusconi, at regeringen vil klare en intern krise i hans parlamentariske flertal.
- Ingen kan bedre end jeg repræsentere Italien med autoritet i udlandet, siger den italienske regeringschef.
- Vores regering har et solidt flertal i parlamentet, siger Berlusconi videre og understreger, at han ikke tror på, at Italien har brug for en ny regering.
Ved G-20-mødet i Cannes har Berlusconi stået skoleret over for de øvrige G-20-landes ledere i flere sammenhænge på grund af de negative konsekvenser, den italienske økonomi har for finansmarkederne.
Italien har accepteret at lade EU og IMF overvåge de fremskridt, der sker inden for de pensions-, arbejdsmarkeds- og strukturreformer, som EU's ledere blev enige om i sidste uge, siger højtstående EU-kilder.
- Vi er nødt til at sikre, at der er troværdighed omkring Italiens mål, og at Italien når dem. Vi har besluttet at lade IMF blive involveret i overvågningen, og italienerne siger, at de kan leve med det, siger kilderne.
Torsdag opfordrede Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, til hurtige reformer i Italien, mens Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, sagde, at det er vigtigt at sikre, at disse reformer bliver ført ud i livet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie