Bhutan vaccinerer næsten alle voksne på kun to uger
Bhutan, der ligger mellem Indien og Kina, har samlet givet første stik til 475.651 personer. Det svarer til 94,2 procent af den voksne befolkning. (Arkivfoto) Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Uncredited/Ritzau Scanpix
På omkring to uger har det lille land Bhutan vaccineret 94,2 procent af de voksne i befolkningen.
På bare to uger har det lille asiatiske land Bhutan vaccineret 94 procent af den voksne befolkning.
Det oplyser landets sundhedsmyndigheder onsdag.
Bhutan, der ligger mellem Indien og Kina, har samlet givet første stik til 475.651 personer.
Det svarer til 62,2 procent af befolkningen og 94,2 procent af den voksne del af befolkningen.
Bhutan har vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca, som landet har fået doneret af Indien.
Det er en kombination af en relativ lille befolkning og flere ugers præcis planlægning, som har været medvirkende til en hurtig udrulning af vaccinerne.
Den bhutanske regering har samtidig opfordret befolkningen til at tage vaccinen for at beskytte sig selv og landets populære konge, Jigme Khesar Namgyel Wangchuk.
Kongen har nemlig sagt, at han vil tage en vaccine, når alle, der vil vaccineres, er blevet stukket.
- Vi må alle gå frem i køen, så vi baner vejen for, at Hans Majestæt får vaccinen så hurtigt som muligt, har sundhedsminister Dechen Wangmo udtalt.
I Danmark har knap en million - svarende til 16,7 procent af befolkningen - fået første stik med en vaccine. Omkring halvdelen af den gruppe har fået to stik.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie