Bilist med riffel og knive sigtes for terrorplan i Antwerpen
Bevæbnede soldater patruljerede torsdag i den belgiske by Antwerpen, efter at en bil med franske nummerplader tidligere på dagen havde forsøgt at køre ned ad gågaden i høj fart. Foto: AP/Geert Vanden Wijngaert
AP/Geert Vanden Wijngaert
Fodgængere i belgisk by måtte kaste sig ned på vejen for at undgå at blive ramt af 39-årig mand i bil.
En 39-årig knivbevæbnet mand, som blev anholdt i sin bil i den belgiske by Antwerpen, er blevet formelt sigtet for "forsøg på terrordrab", skriver Reuters.
Manden blev anholdt omkring klokken 11 torsdag i nærheden af den store shoppinggade Meir.
Ingen kom noget til ved episoden, men flere fodgængere måtte kaste sig ned på vejen for at undgå at blive ramt.
Den anholdte kørte i en bil med franskregistrerede nummerplader. Manden, som har en tunesisk baggrund, har fransk statsborgerskab.
Belgiske medier skriver, at politiet greb den mistænkte, da han lå og sov i sin bil efter en jagt gennem en del af byen.
Manden skal have været for påvirket til at kunne afhøres om forløbet. Franske politikilder siger, at det ikke kan udelukkes, at manden ikke med overlæg ville køre ind i nogen, men formentlig var beruset og ville undgå en politikontrol.
Manden ignorerede ordrer fra soldater om at stoppe bilen.
Øjenvidner siger, at manden var åbenlyst påvirket, men det står ikke klart hvordan.
Den anholdte er bosat i Frankrig, oplyser den belgiske anklagemyndighed ifølge Reuters.
Der er fundet en riffel og knive i mandens bil.
Episoden sker dagen efter, at et angreb fandt sted ved det britiske parlament i London. Her blev fire personer dræbt ud over angrebsmanden, som blev skudt og dræbt af politiet.
Det var samtidig dagen efter den første årsdag for et angreb i Bruxelles, hvor 32 mennesker blev slået ihjel.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro