Bortført syrisk tv-vært er henrettet
Den syriske tv-vært Mohammed al-Saeed, der blev bortført fra sit hjem i Damaskus midt i juli, er blevet henrettet. Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder lørdag.
- Tv-værten, der er en kendt person på stats-tv, er blevet henrettet, og Al-Nursa-fronten har påtaget sig ansvaret for drabet, oplyser observatoriets leder, Rami Abdel Rahman.
Al-Nursa, der er en mindre kendt militant islamistisk gruppe, hævder i en erklæring fredag, at gruppen står bag bortførelsen og henrettelsen af Saeed.
- Heltene fra det vestlige Ghouta (i Damaskus-provinsen) har fængslet shibih (pro-regime-militsen)-værten 19. juli. Han blev dræbt efter at være blevet afhørt, siger Al-Nusra.
Teksten er lagt ud på nettet i et forum, der bærer al-Qaedas flag, og Al-Nusras erklæring består også af et foto af en skræmt udseende Saeed, siddende med ryggen mod muren et ukendt sted.
- Måtte dette være en lærestreg for alle dem, der støtter regimet, hedder det.
Tv-direktør Maan Saleh siger, at der ikke er noget bevis for, at Saeed er blevet dræbt.
I sidste måned udsendte den internationale medievagthund, Journalister uden Grænser, en erklæring om Saeeds bortførelse, hvori bortførerne blev indtrængende opfordret til at slippe ham løs.
- Nyhedsmedier og journalister - både professionelle og borgerjournalister - må ikke være mål for nogen af parterne i en krig eller en borgerkrig, hed det videre i erklæringen fra Journalister uden Grænser.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie