Det siger en advokat, på hvis kontor den brandskadede mand havde været kort før, han satte ild til sig selv.
Advokat Bente Roli fortæller, at manden mødte op på hendes kontor og afleverede en konvolut med papirer, som personalet skulle opbevare, "hvis der skete ham noget".
- Det virker som om, manden er en desperat social klient. Konvolutten indeholdt blandt andet et afslag på en ansøgning om støtte, siger Bente Roli, der understreger, at manden, der er 49 år, ikke er hendes kunde.
Advokaten siger, at hun ikke tror, at den dramatiske hændelse har noget at gøre med terrorretssagen mod Anders Behring Breivik.
- Der er næppe grund til at tro, at dette har noget at gøre med hændelsen på Utøya, siger hun videre.
Den 49-årige mand mødte pludselig op foran Oslo Tingrett lidt over middag og forsøgte at komme ind i retsbygningen. Da det mislykkedes, hældte han brandbar væske over sig og satte ild til sig selv.
Manden er indlagt med brandskader på mave og bryst på Ullevål Sykehus i Oslo. Politiet siger, at hans skader er alvorlige.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie