Britisk politi: Ingen beviser for SAS-mord på Diana
Britisk politi kan ikke finde beviser for, at militæret var involveret i prinsesse Dianas død i en bilulykke i Paris i 1997.
Det rapporterer britiske medier.
I august meddelte Scotland Yard, at det ville se nærmere på nogle nye informationer, der var kommet frem om ulykken i den franske hovedstad, hvor Diana, hendes kæreste Dodo Fayed og chaufføren Henri Paul blev dræbt.
Politiet siger i en foreløbig erklæring, at det har gennemført en omfattende undersøgelse for at se nærmere på troværdigheden i oplysningerne.
- Denne omfattende undersøgelse er nu afsluttet, hedder det.
En formel erklæring om sagen ventes tirsdag.
Tv-stationen Sky rapporterer, at den har en kopi af erklæringen, og heri hedder det, at der ikke er fundet "troværdige beviser" for, at soldater fra den britiske elitestyrke SAS var indblandet.
Ulykken skete, da den limousine, de kørte i, ramte en pille i en tunnel, mens paparazzifotografer var efter dem.
Dianas livvagt, Trevor Rees-Jones, var eneste overlevende i bilen.
De oplysninger, der lå til grund for den nye undersøgelse, havde ifølge britiske medier formentlig sit afsæt i oplysninger, der skal være kommet fra en tidligere soldat i SAS.
Hans tidligere svigerforældre sagde, at soldaten havde fortalt, at SAS havde været indblandet for at få ulykken til at ske.
Prinsesse Diana var 36 år, da hun blev dræbt, Hun var skilt fra den britiske tronfølger, prins Charles, og mor til de to britiske prinser William og Harry.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie