Brødre holder stilhed for Floyd under Demokraternes konvent
Præsidentkandidat Joe Biden styrer en debat om raceretfærdighed fra sin kælder under Demokraternes partikonvent. Foto: Pool/ReutersPool/Reuters
Raceforskelle i USA er et tema på førstedagen af Demokraternes partikonvent, der holdes på nettet.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Familien til den sorte amerikaner George Floyd, der tidligere i år døde i politiets varetægt, har holdt tale under Demokraternes partikonvent mandag lokal tid.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Floyds to brødre, Philonise og Rodney, stod side om side på et videolink og hyldede de protester, som George Floyds død har udløst i USA og verden over.
- Folk i alle racer, aldre, køn, baggrunde, der fredeligt demonstrerer i kærlighedens og sammenholdets tegn, er en passende arv for vores bror, sagde Philonise og tilføjede:
- George skulle have været i live i dag.
Annonce
Brødrenes tale førte til et øjebliks stilhed til minde for George Floyd.
- Vi beder dig om at være med til at holde et øjebliks stilhed til ære for George og de mange andre, vi har mistet til had og uretfærdighed.
- Og når det her slutter, så lad os sørge for, at vi aldrig holder op med at sige deres navne, sagde Philonise.
Raceforskelle er i det hele taget et tema på Demokraternes partikonvents første dag, mandag.
Partikonventet, der varer til og med torsdag, er der, hvor Demokraterne officielt nominerer den tidligere vicepræsident Joe Biden som præsidentkandidat til valget i november.
Joe Biden ventes ikke at tale før torsdag, men han tonede allerede frem mandag, hvor han styrede en paneldebat om raceretfærdighed.
Her deltog blandt andre Gwen Carr, der er mor til den sorte amerikaner Eric Garner, som også døde i politiets varetægt i 2014.
Gwen Carr sagde, at USA ikke "kan lade tingene stå til", som de er. Hun bad Biden om at indføre love om national politiovervågning.
Biden opsummerede debatten ved at sige, at han tror, at amerikanerne "er klar til forandring".
På grund af den igangværende coronapandemi har Demokraterne valgt at holde stort set hele konventet på nettet.
Rodney og Philonise Floyd deltog via videolink i partikonventet, hvor demokraterne officielt nominerer Biden som præsidentkandidat. Foto: Pool/ReutersPool/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie