Et byggeboom i Kenyas hovedstad, Nairobi, risikerer at ødelægge landets ældste dyrepark, hvor løver jager i skyggen af skyskrabere i udkanten af byen.
Nairobi har i øjeblikket omkring tre millioner indbyggere, men inden for de kommende årtier ventes indbyggertallet at vokse til otte millioner, hvilket vil skabe behov for boliger og erhvervsbyggeri.
Iagttagere siger, at de skyhøje priser på jord i hovedstaden tvinger Kenyas middelklasse til at finde jord, som de kan betale, i udkanten af byen.
Julius Kipng'etich, der er direktør i Kenyas naturfredede områder og dyreparker, KWS, siger, at boliger og industri udgør en trussel mod dyreparken ved Nairobi, der er landets ældste.
Næst efter eksport af te tjener Kenya den største del af sin udenlandske valuta ved turisme.
Men Kenyas økonomi vokser kraftigt i disse år, og byggeri er den hurtigst voksende sektor i Kenya, der er Østafrikas største økonomi. Den økonomiske vækst i Kenya ventes i 2011 at vokse til 5,7 procent mod 5,2 procent i 2010.
- Opsvinget i økonomien bringer sine egne udfordringer med sig. For eksempel at boligbyggeri kommer nærmere fredede områder. Parken er ved at blive omringet af dyre boliger og de slumområder, der følger med, siger Kipng'etich.
Nairobi National Park, der blev etableret i 1946, giver besøgende mulighed for at betragte parkens dyr i pauser mellem møder i hovedstaden. Parken huser blandt andet 83 sjældne sorte næsehorn. Der lever også 38 løver i parken.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker