Californisk lottospiller vinder rekordhøje 15 milliarder kroner
Lottokuponen blev solgt på tankstationen og autoværkstedet Joe's Service Center i Altadena, California. Her fremvises nu en check i vinduerne med det rekordhøje beløb. Foto: Mike Blake/Reuters
Sandsynligheden for gevinst var én til 292 millioner, da californier fik milliardtilskud til sin økonomi.
2,04 milliarder dollar eller cirka 15 milliarder kroner.
Det er det rekordhøje beløb, som en ualmindeligt heldig kartoffel - en unavngiven lottospiller fra Californien - tirsdag har vundet.
Det oplyser lottospillet Powerball.
Beløbet er en verdensrekord ifølge flere medier og kommer efter 40 trækninger uden en vinder. De mange trækninger var skyld i den meget høje præmiesum.
Sandsynligheden for at få alle seks numre i trækningen - 10, 33, 41, 47, 56 og en såkaldt Powerball på 10 - var én til 292 millioner.
Personen med vinderkuponen er ikke blevet offentliggjort.
Vedkommende kan tage imod en engangsudbetaling på 997,6 millioner dollar. Det er også en mulighed at få hele beløbet som 29 årlige udbetalinger.
Lottokuponen blev solgt på tankstationen og autoværkstedet Joe's Service Center i Altadena, Californien.
Stationen ligger cirka otte kilometer nord for Pasadena i Los Angeles County.
Den tidligere Powerball-rekord blev sat i 2016, da tre personer fra henholdsvis Californien, Florida og Tennessee delte en gevinst på 1,59 milliarder dollar. Med nutidens kurs svarer det til knap 12 milliarder kroner.
Udtrækningen var oprindeligt planlagt til sent mandag lokal tid, men blev udskudt flere timer.
Mindst én af de 48 deltagende delstater havde nemlig brug for mere tid. Det oplyste California Lottery på Twitter.
Det er den amerikanske Multi-State Lottery Commission, som står for kontrollen af Powerball-lotteriet. De er ikke vendt tilbage på Reuters' henvendelser om en kommentar.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie