Danmark stjæler fokus i stor tv-debat i USA
Bernie Sanders og Hillary Clinton diskuterer, hvorvidt USA skal ligne Danmark mere.
Selvom debatten onsdag nat dansk tid mellem Demokraternes fem præsidentkandidater handlede om, hvem der fremover skal lede USA, kom Danmark til at stjæle billedet i begyndelsen af tv-debatten på CNN.
Senator Bernie Sanders, der kalder sig demokratisk socialist, fremhævede Danmark som et land, USA bør bestræbe sig på at efterligne på mange områder.
- Se på lande om Danmark, Sverige og Norge. Vi bør lære fra lande som dem, siger Sanders med henvisning til barselsorlov, lighed og sociale normer.
Sanders, der i målinger er Clintons største udfordrer, betegnede blandt andet USA's økonomi som "kasino-kapitalisme", hvor "57 procent af indtægterne går til den rigeste procent".
Den udtalelse samlede favoritten Hillary Clinton op med det samme.
- Jeg mener, at hvad senator Sanders siger, bestemt giver mening, når det handler om ulighed i vores land. Vi er ikke Danmark. Jeg elsker Danmark. Men vi er Amerikas Forenede Stater, siger hun.
- Når jeg tænker på kapitalisme, tænker jeg på alle de små virksomheder, som vi har været med til at starte, tilføjer hun.
Debatten i Las Vegas drejede sig desuden om våbenkontrol, økonomi og udenrigspolitik.
Bernie Sanders, der ikke har været i militæret, sagde, at militær magt altid skal være sidste udvej - og USA aldrig skal gå enegang.
Hillary Clinton måtte forsvare sine beslutninger i forhold til Afghanistan og Libyen, mens hun var udenrigsminister.
Aftenens største bifald gik dog uden sammenligning til Bernie Sanders, da han sagde, at han og den amerikanske befolkning var "dødtrætte" af at høre om Clintons meget omtalte e-mail-sag.
- Amerikanerne er dødtrætte af at høre om dine forbandede e-mail. Nu må det være nok, lød det tordnende fra Sanders.
Det fik publikum i Las Vegas til at rejse sig op og klappe i hænderne. Og han fik et "tak" fra Clinton, der i månedsvis har skullet svare på hendes håndtering af e-mail med følsomt indhold.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie