Dansker i Bangkok: Her er fredeligt
100.000 er mandag gået på gaden i Thailands hovedstad, Bangkok, for at vise deres utilfredshed med landets regering.
Togene er fyldt op, der er trafikpropper, og hele gader er blevet spærret af demonstranter, der bevægede sig ind mod centrum, fortæller Michael Hansen, som arbejder for Kvik Køkkener i Bangkok.
- I morges, da jeg skulle på arbejde, gik de lige så stille mod centrum. Der var rigtig mange mennesker, hele gaden, der hvor jeg bor, var lukket af, siger han.
I en megafon gav en af demonstranter de andre praktisk informationer. De var ved at gøre sig klar til dagens protester og havde mad og vand med til resten af dagen.
Allerede fra morgenstunden var mange af demonstranterne tegnet med thailandske flag i ansigtet, og de havde de rød/blå/hvide-flag med hjemmefra.
- Jeg hoppede af cyklen, zigzaggede lidt og smilede til en af demonstranterne, siger Michael Hansen.
Tilhængere af oppositionen har været på gaden de seneste uger. Selvom de håber at vælte premierministeren, er langt de fleste demonstranter ikke aggressive, fortæller Michael Hansen.
- Når man tænker over, hvor mange demonstranter, der er, synes jeg, det er imponerende, hvor lidt vold, man hører om, siger Michael Hansen.
Stemningen er venlig. På gaderne hører man lyden af demonstranternes mange fløjter, og deltagerne går og taler sammen og vinker, når de møder nogle, de kender.
- Men den anden dag stødte jeg ind i en gruppe på 3000-4000 mennesker, der alle sammen råbte og skreg. Jeg ved ikke, hvad de råbte, men man kunne høre, at det ikke var venligt, siger han.
Udenrigsministeriet råder danske turister i Bangkok til at holde sig væk fra demonstrationernes store menneskemængder.
Uroen i Thailand har i denne omgang stået på siden 31. oktober. Protesterne har bølget frem og tilbage for og imod regeringen og landets premierminister, Yingluck Shinawatra.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie