Dieselforbud i Oslo fra tirsdag
Oslo Kommune nedlægger forbud mod at køre med dieselbiler på kommunale veje fra tirsdag.
Fra tirsdag bliver det forbudt at køre dieselbiler på kommunale veje i Oslo på grund af akut helbredsskadelig luftforurening, skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Mandag og tirsdag ventes der koldt vejr og kun lidt vind. Det betyder, at det er sandsynligt, at der vil ske en høj grad af forurening over store områder af byen.
- På den baggrund indfører Oslo Kommune forbud mod at køre med dieselbiler på kommunale veje fra klokken 6 til klokken 22 fra tirsdag, hedder det.
- Forbuddet vil være gældende indtil til byens miljømyndigheder vurderer, at det akutte behov for forbuddet ikke længere er til stede.
- Vi følger vejrsituationen nøje. Når forbuddet mod dieselbiler bliver ophævet igen, så vil det blive meddelt via kommunens netsider, sociale medier og i pressemeddelelser, oplyser kommunen i den norske hovedstad.
Forbuddet gælde for dieseldrevne køretøjer, men der er en del undtagelser. Blandt andet er udrykningskøretøjer, opladelige hybriddieselbiler, offentlige køretøjer, patienttransporter, kollektive trafikmidler og biler fra erhvervslivet ikke omfattet af forbuddet.
Bystyret vil indføre et totalforbud mod dieselbiler på alle kommunens veje på dage med stillestående vejr og høj partikelniveau, da luftforureningen i Oslo kan blive meget høj.
Et tidligere forsøg på at indføre et lignende forbud i 2012 blev aldrig gennemført, fordi staten modsatte sig det.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned