Dødstal stiger til fire efter gaseksplosion i Paris
Eksplosionen fik lørdag den parisiske gade til at ligne en krigszone. Foto: Carl Labrosse/Ritzau Scanpix
Carl Labrosse/Ritzau Scanpix
Liget af en kvinde er fundet i ruinerne af bygningen, der lørdag eksploderede. Én person er stadig savnet.
Endnu en kvinde er fundet dræbt i Paris efter gaseksplosion i bageri, skriver nyhedsbureauet AFP søndag.
Kvinden blev fundet af redningsarbejdere i ruinerne af den delvist destruerede bygning med hjælp fra sporhunde.
Unavngivne kilder fra redningspersonalet udtaler til AFP, at det endnu ikke er bekræftet, om det er liget af en kvinde, der angiveligt boede umiddelbart over bageriet.
Hun er derfor fortsat savnet.
To brandfolk og en spansk turist var i forvejen blevet bekræftet døde i løbet af lørdag aften. Det skete ifølge AFP, efter at modstridende udmeldinger fra forskellige franske myndigheder var tikket ind på Twitter og nyhedsbureauer.
Omkring 50 mennesker blev såret.
Søndag morgen lagde flere franskmænd blomster ved de dræbte brandfolks station i Paris' niende arrondissement.
En repræsentant fra brandvæsenet udtaler søndag, at dets arbejde på ulykkesstedet kan stå på i op til en uge endnu, da indersiden af bygningen skal forstærkes flere steder. Ellers er risikoen for kollaps for høj.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie