Dommer blokerer for Trumps opgør med fri prævention til kvinder
USA's præsident, Donald Trump, varslede i slutningen af 2017, at flere virksomheder skal have mulighed for ikke at tilbyde fri prævention til deres kvindelige ansatte. (Arkiv) Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix
Jim Watson/Ritzau Scanpix
En dommer i Philadelphia underkender Donald Trumps planer om begrænsning af prævention til kvinder.
En dommer i delstaten Philadelphia har blokeret et forslag fra USA's præsident, Donald Trump, der ville tillade flere virksomheder ikke at betale for kvindelige ansattes prævention.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Amerikanske virksomheder har været forpligtigede til at betale for kvindelige ansattes prævention gennem deres sundhedsordninger siden 2010. Der har dog været mulighed for at undvige kravet af religiøse grunde.
Donald Trump varslede allerede i valgkampen, at reglerne ville blive ændret.
I oktober 2017 fremsatte han officielt et forslag, om at virksomheder også kunne sige nej af moralske årsager
Siden er det blevet behandlet i retssystemet i flere stater.
Mandagens afgørelse i Philadelphia går på, at Trumps forslag vil give staterne øgede udgifter.
Det gælder både til prævention og omkostninger forbundet med uønskede graviditeter.
Statsadvokat i Philadelphia Josh Shapiro kalder afgørelsen en sejr for kvinders sundhed og økonomiske frihed.
Afgørelsen følger en lignende i Californien søndag, der dog kun omfattede 13 stater i USA. Afgørelsen i Philadelphia gælder hele landet.
Donald Trumps regering har argumenteret for, at forslaget beskytter en mindre gruppe af religiøse og moralske modstandere i at blive tvunget til noget, der strider med deres tro.
Retten til fri prævention var en del af sundhedsreformen Obamacare. Den trådte i kraft i 2010 og blev sat i søen af Trumps forgænger, Barack Obama.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie