Den hollandske toppolitiker Geert Wilders
er frikendt for anklager om, at han har tilskyndet til had og diskrimination imod muslimer.
47-årige Wilders
, leder af Frihedspartiet, som er støtteparti for den hollandske regering, blev frifundet ved en domstol i Amsterdam for alle de fem anklager, der var rejst imod ham.
Anklagerne havde afsæt i en række offentlige udtalelser, som han
siden oktober 2006 har fremsat om muslimer og ikke-vestlige indvandrere i Holland.
Han har blandt andet sammenlignet koranen med Adolf Hitlers bog "Mein Kampf".
En vigtig del af sagen var Wilders' film "Fitna", der er stærkt kritisk over for islam, og som gjorde ham internationalt kendt i 2008.
Inden dommen sagde han, at han var "forpligtet til at tale, for Holland er under trussel fra islam".
Wilders er blevet hjulpet i sagen af en tøvende offentlig anklagemyndighed, som i løbet af sagen har erklæret sig enig i, at Wilders burde frifindes.
Anklageren sagde, at ja, udtalelserne kan være krænkende, men de er ikke kriminelle.
De kritiserer islam som en religion og ikke muslimer som personer, sagde anklageren.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie