Beredskab og politi var til stede omkring baren i Grenoble i timerne efter eksplosionen. Foto: Maxime Gruss/Ritzau Scanpix
Øjenvidner så granat blive kastet ind på bar i byen Grenoble i det sydlige Frankrig. 12 såret - to alvorligt.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Flere personer er onsdag aften blevet såret efter en eksplosion på en bar i den sydfranske by Grenoble.
Mindst 12 personer er såret - to af dem alvorligt.
Ifølge vidneudsagn blev der omkring klokken 20.15 kastet en granat ind i baren, der hedder Aksehir.
Det bekræfter den offentlige anklager i Grenoble, François Touret-de-Coucy.
- Nogen kom ind og smed en granat tilsyneladende uden at sige et eneste ord, og så løb vedkommende væk, siger han.
Annonce
Anklageren fortæller, at man ikke har noget konkret bud på et motiv, men holder alle muligheder åbne. Umiddelbart vurderer han dog ikke, at der er tale om en terrorhandling.
- Der er ikke noget, der får os til at tro, at det knytter sig til terrorisme, siger han.
Grenoble er placeret tæt på flere gode skiområder. (Arkivfoto). Foto: Olivier Chassignole/Ritzau Scanpix
Anklageren betegner hændelsen som en ekstrem voldshandling, der kan handle om, at nogen vil gøre gengæld i en intern konflikt.
Han fortæller, at efterforskere undersøger en potentiel sammenhæng til narkohandel og tilføjer, at gerningspersonen måske var i besiddelse af en riffel.
Baren var godt fyldt op med mennesker, da eksplosionen skete lidt efter klokken 20. Beværtningen betegnes som et samlingssted for lokale, der kommer for at se fodboldkampe på tv.
Beredskabet og politi var i timerne efter hændelsen på arbejde i de beskadigede lokaler.
Flere af de af de sårede blev behandlet på stedet, mens andre blev kørt til universitetshospitalet.
Borgmesteren i Grenoble, Eric Piolle, reagerede onsdag aften på det sociale medie X.
- Jeg fordømmer på det kraftigste denne kriminelle og ekstraordinært voldelige handling, skrev Piolle.
Baren er placeret i det olympiske distrikt i Grenoble. Området blev bygget i forbindelse med byens afholdelse af vinter-OL i 1968.
Annonce
Grenoble er placeret ved de franske alper, der er et yndet mål for skiturister.
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret