En død og tre er såret efter ukrainsk droneangreb i Rusland
12 personer har mistet livet, mens 43 personer er såret efter et russisk bombeangreb på et byggemarked i Kharkiv lørdag. 16 personer er savnet. Foto: Sergey Bobok/Ritzau Scanpix
Ifølge guvernøren i Orjol-regionen har Ukraine angrebet en tankstation. En brandmand er død og tre er såret.
En person er dræbt og tre er såret i et ukrainsk droneangreb i den russiske Orjol-region mandag.
Det siger den regionale guvernør i området, Andrey Klychkov, på beskedtjenesten Telegram.
Ifølge Klychkov ramte et droneangreb en tankstation, hvilket medførte skader. Efterfølgende ramte endnu et droneangreb samme sted, hvilket dræbte en brandmand.
Det ukrainske angreb rammer, mens Rusland de seneste uger har indledt en landoffensiv mod den ukrainske region Kharkiv.
Fredag oplyste Ukraine dog, at det har stoppet den russiske fremrykning og er gået til modangreb.
Lørdag blev 12 personer dræbt i Kharkiv, da et byggemarked blev bombet.
43 personer er såret efter angrebet, mens 16 personer er savnet, fortalte Ukraines indenrigsminister, Ihor Klymenko, søndag formiddag.
Det officielle russiske nyhedsbureau Tass citerer kilder i det russiske militær for at sige, at den ukrainske hær havde omdannet byggemarkedet til en kommandopost og lagerhal for militært udstyr.
Ifølge den ukrainske indenrigsminister brød et område på 13.000 kvadratmeter i brand efter det russiske angreb.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at der befandt sig over 200 mennesker i byggemarkedet, da det blev ramt af bomber.
Zelenskyj appellerede lørdag igen til Vesten om at sende luftværnssystemer, så den ukrainske hær er i stand til at skyde russiske raketter ned, før de gør skade på liv og ejendom.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie