En dræbt og to såret i endnu et finsk skoleskyderi

Finland blev tirsdag morgen ramt af endnu et skoleskyderi, hvor en enkelt er blevet dræbt. Det er skoleskyderi nummer fem i landet siden 1989. Foto: Markku Ulander/Reuters

Et barn har mistet livet og to er såret, efter at Finland igen er blevet ramt af et skoleskyderi.

Offentliggjort Sidst opdateret

Finsk politi oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der tirsdag morgen har været en skudepisode på en grundskole i Finland i byen Vantaa i Helsinki-området.

Et barn har mistet livet og yderligere to er såret.

Det er det femte skoleskyderi i Finland siden 1989.

Læs mere om nogle af skoleskyderierne og hændelser med skydevåben i Finland her:

* I 1989 skød og dræbte en 14-årig to andre elever på en skole i byen Rauma.

* I november 2007 er landet vidne til det hidtil mest voldsomme skoleskyderi, da en 18-årig mand dræber seks personer på en skole i Tusby. 13 personer såres, inden gerningsmanden skyder sig selv.

* I september 2008 bliver ti personer dræbt, da en 22-årig mand går ind på en erhvervsskole i Kauhajoki og skyder. Den 22-årige skyder herefter sig selv.

* I 2012 affyrer en mand seks skud mod et klasseværelse på en skole i Orivesi. Ingen bliver ramt.

* I april 2024 bliver én dræbt og to såret, da en mindreårig gerningsmand åbner ild på en skole i byen Vantaa tæt på Helsinki.

* Skoleskyderierne i 2007 og 2008 fik Finlands regering til at skærpe våbenloven i 2009.

* Her blev aldersgrænsen for, hvornår man må købe våben, sat op fra 18 til 20 år. Aldersgrænsen var blevet hævet fra 15 til 18 år et par år forinden.

* Finland er et af de lande i verden med flest skydevåben per indbygger. Ifølge Worldpopulationreview.com er der 34,2 skydevåben per 100 civile borgere. Det er tiendeflest i verden.

* I Danmark er tallet 9,9 skydevåben per 100 civile borgere.

* Blandt Finlands befolkning på omkring 5,5 millioner mennesker er der over 1,5 millioner registrerede skydevåben. Omkring 430.000 borgere har våbentilladelse.

Kilder: Worldpopulationreview.com, Jyllands-Posten, Finlands Indenrigsministerium og yle.fi

/ritzau/