EU aftaler klimakvoter og vil tage lederrolle på FN-møde

Efter længere tids tovtrækkeri mellem EU-landene, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen er parterne torsdag blevet enige om en aftale om klimakvoter.

Der er tale om en midlertidig aftale, der beskriver, hvordan systemet med klimakvoter (ETS) skal virke efter år 2020, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Aftalen mangler fortsat godkendelse af medlemslandene og parlamentet.

Der blev forhandlet på et trepartsmøde det meste af natten til torsdag, rapporterer nyhedsbureauet NTB, og aftalen lander under det igangværende FN-klimamøde i tyske Bonn.

EU-landene ønsker at indtage en ledende rolle på FN-klimamødet, hvor verdens lande skal sikre udmøntningen af FN-klimaaftalen fra Paris i 2015.

Ifølge NTB er parterne blevet enige om at begynde at slette overskudskvoter fra 2023.

Efter finanskrisen er der opbygget et stort overskud af klimakvoter, som ingen har brug for.

Der har medført lave kvotepriser. Dermed er det blevet billigere at slippe drivhusgasser ud.

I 2008 indledte EU handel med klimakvoter mellem virksomheder, kraftværker og lande. En kvote repræsenterer ét ton CO2.

Systemet skal skære i udledningen af drivhusgasser ved hjælp af markedskræfterne. Filosofien er at nedbringe CO2-udslippet, hvor det er billigst.

ETS skal samtidig skubbe på den grønne omlægning af Europas energisystemer, så det kan betale sig at investere i vindmøller, solceller og anden ren energi.