EU hyldes for at have bygget fredens kontinent
Det er ikke mange år siden, at det gamle kontinent var præget af krig, frygt, rædsler.
Det er verden og europæerne blevet mindet om i forbindelse med uddelingen af Nobels fredspris mandag.
For mindre end 100 år siden brød Første Verdenskrig ud i hjertet af Europa. Da kanonerne efter fire holdt inde i 1918, var millioner af mennesker dræbt.
I 1939 kom Anden Verdenskrig. Efter ufattelige rædsler og igen mange millioner dræbte sluttede krigen i 1945.
Da var Europa forandret, og ud af forandringerne voksede det delte Europa og den kolde krig mellem Øst og Vest.
Den sluttede først med Murens fald i 1989, men da var rædslerne i Europa ikke slut endnu. Jugoslavien blev splittet under blodsudgydelser i begyndelsen af 1990'erne, og i 1999 kom striden om Kosovo.
Men siden da synes freden at have sænket sig nogenlunde over det gamle og plagede kontinent, der nu er blevet æret i Oslo, den norske hovedstad.
Her har lederne af EU mandag modtaget Nobels fredspris som en anerkendelse af den rolle, som EU har spillet i bestræbelserne på at forlige de gamle stridslystne folkeslag i Europa.
- EUs stabiliserende rolle har hjulpet med at forvandle det meste af Europa fra et krigens til et fredens kontinent, lyder det i Nobelkomiteens begrundelse for at give fredsprisen for organisationen, der har hovedkvarter i Bruxelles.
- Splittelsen mellem Øst og Vest er stort set bragt til afslutning. Demokrati er styrket, og mange etnisk baserede nationale konflikter er løst, hedder det.
De første skridt til det, der er blevet til EU, blev taget i 1957, da seks lande indgik i en kul- og stålunion.
Siden er samarbejdet udvidet betydeligt. EU har nu 27 medlemslande. Kroatien bliver i 2013 nummer 28.
Danmark blev medlem i 1973.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie