Det skete, uden et eneste skud blev løsnet og ved en fredelig afstemning i EU-Parlamentet onsdag.
Hormonkødskrigen bliver fejden kaldt, og stridspunktet har været et forbud fra EU mod import af kød, der er blevet hormonbehandlet.
På den modsatte side af slagmarken står USA og Canada, som var blandt de lande, der blev hårdest ramt af forbuddet, der blev opstillet i 1988 og har eksisteret lige siden.
Verdenshandelsorganisationen (WTO) underkendte dog forbuddet i midten af 1990'erne, fordi der ikke var tilstrækkelige beviser for, at hormonbehandlet kød er sundhedsskadeligt for mennesker.
Amerikanerne og canadierne fik derfor lov til at gengælde forbuddet ved at lægge ekstra afgifter på bestemte europæiske produkter. Det gjaldt blandt andet Roquefort-ost, friske trøfler og chokolade.
Men nu er de tre krigsparter nået frem til et kompromis. Importforbuddet består, men til gengæld øger EU kvoterne på anden kødimport fra den anden side af Atlanten. USA og Canada har allerede kvitteret ved at fjerne strafafgifterne på de europæiske produkter.
Afgifterne har ramt Italien særligt hårdt, men også Danmark har været påvirket af de ekstra afgifter på produkter som tyggegummi, syltetøj samt svine- og oksekød. Ifølge EU koster afgifterne danske producenter mere end 100 millioner kroner.
De 27 EU-lande har allerede nikket ja til aftalen, men mangler formelt at godkende den.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie