EU: Uacceptabelt at briterne vil lukke for vores fiskere
EU's chefforhandler for brexit, Michel Barnier, og Storbritanniens chefforhandler, David Frost, er ikke helt enige om, hvor sandsynligt det er at indgå en handelsaftale mellem EU og Storbritannien i forbindelse med brexit. (Arkivfoto). Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
EU's Barnier anklager Storbritannien for at gøre en handelsaftale "usandsynlig" ved ikke at ønske kompromis.
EU's chefforhandler for brexit, Michel Barnier, skruer bissen på i de igangværende forhandlinger om en skilsmisseaftale med Storbritannien.
Han anklager briterne for ikke at have udvist vilje til at gå på kompromis. Det gælder blandt andet på fiskeriområdet.
Det siger Barnier torsdag på et pressemøde efter den seneste runde brexitforhandlinger i London.
Storbritanniens opførsel gør det på nuværende tidspunkt "usandsynligt" at lande en handelsaftale med EU, lyder det fra Barnier.
Derudover siger han, at det "ganske enkelt er uacceptabelt", at Storbritannien beder om en næsten fuldstændig udelukkelse af fiskefartøjer fra EU i britisk farvand.
- Tiden for at finde løsninger løber ud. Hvis ikke vi når til enighed om et fremtidigt samarbejde, så vil gnidningerne vokse sig større, advarer Barnier.
Storbritanniens chefforhandler, David Frost, erkender, at det er usandsynligt at nå til enighed om en skilsmisseaftale i denne måned.
- Det står desværre klart, at vi ikke i juli vil nå til en tidlig forståelse om principperne for en skilsmisseaftale, siger Frost på pressemødet.
Han ser til gengæld mere optimistisk på mulighederne for snart at nå i mål med en aftale.
- På trods af udfordringerne vurderer jeg, at vi på baggrund af det arbejde, der er blevet gjort i juli, stadig kan nå en aftale i september, siger han.
- Og vi skal fortsætte med forhandlingerne med det in mente.
Parterne har forhandlet om en skilsmisseaftale, siden Storbritannien officielt forlod EU 31. januar.
Begge parter har i stigende grad anklaget hinanden for manglende vilje til at gå på kompromis.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie