FAKTA: Frankrig markerer 80-året for D-dag
Studerende holder 5. juni den canadiske fakkel ved Canadas krigskirkegård i Beny-sur-Mer i det nordvestlige Frankrig som en del af markeringen af 80-året for D-dag 6. juni. Foto: Lou Benoist/Ritzau Scanpix
Ved markeringen af 80-året for D-dag deltager både Biden og Zelenskyj. Også kong Frederik lægger vejen forbi.
Frankrig markerer torsdag 80-års-jubilæum for de allieredes landgang i Normandiet i 1944, også kendt som D-dag.
Foruden den franske præsident, Emmanuel Macron, vil lederne af de tre lande bag landgangen i 1944 deltage ved markeringen. Landene repræsenteres af USA's præsident, Joe Biden, Storbritanniens monark, kong Charles, og Canadas premierminister, Justin Trudeau.
Tilmed lægger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vejen forbi den internationale ceremoni ved Omaha Beach.
Danmark repræsenteres af kong Frederik.
Læs her, hvad der skete på D-dag i 1944:
* 6. juni 1944 begyndte Operation Overlord, som var kodenavnet for de allieredes landgang i Normandiet.
* D-dag er den historiske betegnelse for, at de allierede styrker gik i land i det tysk besatte Normandiet eller blev nedkastet med faldskærm. Det var 156.000 soldater fra USA, Storbritannien og Canada. Det åbnede en ny front mod Nazityskland fra vest, mens Sovjetunionen bekæmpede tyskerne fra øst.
* Det vurderes, at godt 10.000 allierede soldater blev dræbt, såret eller forsvandt på dagen. Antallet af dræbte menes at være 4440.
* Mellem 4000 og 9000 tyske soldater, der forsvarede sig fra kysten, blev dræbt.
* I august 1944 var hele det nordlige Frankrig befriet. 11 måneder efter begyndelsen af Operation Overlord sluttede krigen i Europa.
* "D-day" kommer fra USA's militær og betegner dagen, hvor en operation skal finde sted.
* Samme metode anvendes om klokkeslæt. Det hedder "H-hour".
Kilder: d-dag.dk, history.com, Reuters og kongehuset.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie