Farage er for første gang blevet valgt til parlamentet
Nigel Farage, leder af Reformpartiet, går efter for alvor at udfordre ved valget i 2029, siger han i tale natten til fredag. Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters
Efter syv forgæves forsøg er Nigel Farage fra Reformpartiet for første gang blevet valgt til parlamentet.
Nigel Farage, leder af Reformpartiet, er for første gang blevet valgt til det britiske parlament.
Det fremgår af de officielle resultater efter torsdagens valg.
- Dette er blot første skridt i noget, der kommer til at blæse jer alle bagover, siger han natten til fredag.
Farage, der er blevet valgt ind i valgkredsen Clacton-on-Sea i det sydøstlige England, har syv gange før forsøgt at blive valgt uden held.
Det er blot en måned siden, at han valgte at stille op, hvilket han ellers tidligere havde udelukket.
Reformpartiet, der befinder sig på højrefløjen, står ifølge en valgstedsmåling til at få 13 mandater i Underhuset.
– Nu går vi efter Labour–vælgerne, vær ikke i tvivl om det, siger Farage.
60-årige Farage er med sin modstand mod indvandring og EU blevet en af de mest genkendelige - og kontroversielle - skikkelser i britisk politik.
I valgkredsen var Farage oppe mod det nu tidligere parlamentsmedlem for Det Konservative Parti Giles Watling, som partilederen vandt komfortabelt over.
- Det er en kolossal kløft på midten af højrefløjen i britisk politik. Den er det min opgave at udfylde, siger Farage.
- Min plan er at bygge en massiv national bevægelse over de næste par år og forhåbentligt blive stor nok til for alvor at udfordre ved valget i 2029.
Reformpartiet hed tidligere Brexitpartiet.
Det var Farage, der stod i spidsen for brexit-kampagnen, der gik ind for, at briterne skulle stemme sig ud af EU.
Det gjorde de i 2016, og tre et halvt år senere forlod landet unionen.
Farage var medlem af Europa-Parlamentet mellem 1999 og 2020.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie