Fem dræbt og 40 såret af bombe i Thailand
Mindst fem mennesker har mistet livet og andre 40 er fredag blevet såret, efter at en bilbombe detonerede i et menneskefyldt marked i Pattani i det oprørsplagede sydlige Thailand, oplyser myndighederne.
- Som det ser ud nu, så er fem døde, heriblandt en halvmilitær opsynsmand og fire civile, siger en ansat på Sai Buris distriktssygehus.
Han tilføjer, at 14 af de sårede befinder sig i en "kritisk tilstand".
Det lokale politi bekræfter dødstallet og siger, at 37 er blevet såret, heriblandt 25 civile.
Hospitalet kæmper for at behandle de tilskadekomne, hvor de alvorligst tilskadekomne sendes til provinssygehusene. De opfordrer også bloddonorer til at melde sig for at hjælpe de sårede, oplyser en journalist for nyhedsbureauet AFP på stedet.
Bomben blev sprængt efter fredagsbønnen i den overvejende muslimske region. Forinden var der blevet skudt mod forretninger i byen, hvilket ifølge en militærtalsmand skulle have til hensigt at få sikkerhedsstyrker til at rykke ud til stedet.
- Først åbnede militante ild mod en guldsmed og et motorcykelværksted for at lokke politi og sikkerhedsstyrker til markedet, inden de detonerede bomben, siger oberst Pramote Prom-in.
Et komplekst oprør, der kræver større autonomi, har siden 2004 hærget Thailands sydligste region - tæt på grænsen til Malaysia. Oprøret har kostet flere end 5300 mennesker livet. Både buddhister og muslimer. Skudepisoder og bombeangreb hører til dagens orden.
Som svar på en optrapning af voldshandlingerne hen over sommeren har myndighederne i det overvejende buddhistiske Thailand fornyet fredsaftaler med militante ledere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie